Profil billede af Nadia Jakobsen

Velkommen. Jeg hedder Nadia og er 54 år. Jeg er uddannet socialpædagog, familiebehandler og kropsterapeut og har mange års erfaring med børn, unge og voksne. Jeg hjælper mennesker, der oplever stress, udbrændthed, mistrivsel og muskelspændinger, samt følger efter fysiske og psykiske overgreb. Derudover har jeg særlig erfaring med regulering af et overbelastet nervesystem og med børn og unge, der kæmper med skolevægring. Hos mig er tryghed, relation og et roligt tempo altid i centrum.

Ud over individuelle sessioner tilbyder jeg også gruppesessioner, workshops og undervisning.

I gruppesammenhænge arbejder jeg med at skabe et trygt og overskueligt rum, hvor fællesskabet kan blive en støtte, uden at det enkelte menneske forsvinder. Grupperne er små og rammesatte, så der er plads til både refleksion, kropslig erfaring og pauser undervejs.

Jeg underviser desuden fagpersoner, der arbejder med børn, unge og familier – herunder pædagoger, lærere, behandlere og andre professionelle. Min undervisning tager altid afsæt i praksis og i de dilemmaer, der opstår i det daglige arbejde. Jeg er optaget af at formidle viden om nervesystem, regulering, belastningsreaktioner og relationel forståelse på en måde, der kan omsættes direkte til handling og faglig refleksion.

For mig handler undervisning ikke om at levere færdige svar, men om at skabe forståelse, nuancer og et fælles sprog, der kan støtte både faglighed og menneskelighed i arbejdet med andre.

Erfaring

Over 10 års erfaring i socialpædagogik, undervisning og kropsterapi

Passion

Passion for menneskelig udvikling og trivsel

Fokus

På regulering, relation og tryghed

Uddannelse & certificeringer

  • Socialpædagog UCL Odense
  • Familiebehandler Kempler institut Fyn
  • Kropsterapeut, ved Nordlys, Vangkildehus, Lasota, Dansk Fysiurgisk Massageskole
  • Sansevejleder til børn og unge, ved helse instituttet Nyborg
  • Mindfulness instruktør til børn og unge CPH
Scroll to Top